AFDØDEKONTAKT
Afdødekontakt er for dig, der ønsker en følelse af nærvær eller afklaring i forhold til en, du har mistet. Som medie arbejder jeg med at skabe en rolig og tryg ramme, hvor jeg formidler de indtryk, beskeder og følelser, som måtte komme igennem fra den anden side. Når en person dør, skilles krop og sjæl. Sjælen består som energi, og det er denne energistrøm, jeg træder i kontakt med. Den afdøde formidler sig gennem billeder, følelser og tanker, som jeg viderebringer til dig på en nænsom og respektfuld måde.
Jeg oplever ofte, at en klients afdøde allerede viser sig for mig i dagene op til en session, og det er min klare fornemmelse, at de glæder sig til at hilse på og få mulighed for at formidle det, de måske ikke kunne udtrykke, mens de levede. Afdødekontakt er en dybt rørende, smuk og helende oplevelse – både for klienten og for den afdøde.
Vigtigt at vide om afdødekontakt
- Jeg har ingen indflydelse på, hvilken afdød der kommer igennem
- Typisk vil der være kontakt til mere end én afdød i sessionen
- Jeg ønsker ikke informationer om de personer, du har mistet inden sessionen
- Du er velkommen til at stille spørgsmål undervejs